BRUG BOGEN

ARKITEKTENS VÆRKTØJSKASSE – GRUNDFORMERNE
er en introduktion til arkitektur for børn og barnlige sjæle.
Bogen er udviklet for at formidle forståelse for arkitektur på en let og legende måde.
Bogen er rigt illustreret med eksempler på dansk arkitektur, som er karakteristisk for dansk arkitekturhistorie, og hvor den enkelte grundform er fremtrædende.
Bogen er bygget op i kapitler der tydeliggør den enkelte grundforms egenskaber og plads i arkitekturen.
Hvert afsnit afsluttes med forskellige opgaver, der giver inspiration til selv at arbejde videre.
Det at arbejde praktisk bidrager til forståelse for arkitekturens opbygning.

Arkitektens Værktøjskasse introducerer grundformerne, så de lettere ses og genkendes i nærmiljøet.

MÅLGRUPPER
– Grundskolens elever mellem 3. – 6. klasse
– Voksne udlændinge, der vil lære om dansk arkitektur
– Billedskoler, biblioteker, højskoler og andre der vil lave et forløb omkring arkitektur.
– Privat: Børn 8 – 12 år med deres forældre eller evt bedsteforældre

 Hvis du er lærer og gerne vil bruge Arkitektens Værktøjskasse – Grundformerne i din undervisning, kan du læse mere om hvordan HER.

Bogens mål er, at hjælpe til en bedre oplevelse og aflæsning af verden omkring os.

GRUNDFORMERNE
Grundformerne er en vigtig del af, hvad arkitektur består af. Farver, materialer, klima og kultur er andre vigtige elementer, der er med til at udgøre arkitektur.
Grundformerne danner basis for al arkitektur.
Formerne rund, trekant og firkant, kan sættes sammen på forskellig vis i et uendeligt antal former og størrelser.

PRAKTISK ARBEJDE MED ARKITEKTUR
Når vi skal lære noget nyt, er det ofte lettere at forstå og huske det, når vi selv har prøvet det i praksis.
Sådan er det også når børn skal lære at forstå arkitekturens væsen. Det er meget vigtigt at idégenerere og konstruere noget selv.
Selve den taktile fornemmelse ved at have formerne i hænderne er vigtig. Man opnår ikke samme grad af forståelse ved at arbejde digitalt.
Mange børn har en intuitiv forståelse af smukke former og kompositioner. De kommer lettere til udtryk når der arbejdes med fysiske materialer.
Arkitektur er dog ikke kun former og komposition, det er i høj grad også konstruktioner og statik.
Materialer er også af stor betydning for arkitekturen.
Når man skal udvikle former, er det vigtigt at fornemme forskellige materialers tyngde, plasticitet og evne til at blive formgivet.

Det er vigtigt at forholde sig til spørgsmål som:

  • Hvad kan holde, er balancen korrekt
  • Hvor ligger tyngden
  • Hvad sker der, når taget sættes på.

Fornemmelsen for statik og sammensætninger træder tydeligere frem, når der bygges i en fysisk model.


Køb Arkitektens Værktøjskasse – Grundformerne HER for KUN 137,50 kr inkl moms.